IVÆRKSÆTTERPAKKEN har givet mig mulighed for at afprøve mine idéer og tilført mig inspiration. Arbejdet med forretningsplanen har bl.a. afklaret, hvorvidt der var hold i min idé.
IVÆRKSÆTTERPAKKEN har også været med til at afklare, om livet som selvstændig var noget for mig på det personlige plan.
Jeg havde en drøm om at starte en bilvask. Da jeg tilmeldte mig IVÆRKSÆTTERPAKKEN, regnede jeg med, at jeg skulle have nogle til at hjælpe mig med at få min drøm til at gå i opfyldelse, men ved hjælp af de input, råd og den vejledning, som jeg har fået gennem de 6 uger, fik jeg fin-tunet min ide om at starte en miljøvenlig damp bilvask. Nu arbejder jeg selv med alt det, der skal til, for at min drøm går i opfyldelse.
Takket være IVÆRKSÆTTERPAKKEN udarbejder jeg selv budgtter, salgs- & marketingsplaner m.v.
Personligt var jeg rigtigt glad for at komme med på dette iværksætterkursus, og det var specielt modul 1, som jeg var interesseret i.
Det som har været mest værd for mig er alt omkring driften af selvstændig virksomhed, og det økonomiske overblik.
Det var godt skruet sammen, og jeg kunne godt have brugt flere økonomidage!
Jeg har meldt mig ind i Horsens Erhvervsråd, og de giver rigtigt meget sparringsmæssigt. De holder en del info møder og gode kreative arrangementer. Samtidigt bliver ens netværk endnu større.
SKAT, skal man vel kalde dem. Dem kommer man jo ikke udenom, de er meget rare, og jeg har nydt godt af deres info på iværksætterkurset. Jeg har allerede benyttet mig af muligheden og haft et par møder med dem, og jeg kan komme og spørge om alt fremover.
IVÆRKSÆTTERPAKKEN var en rigtig god oplevelse, både med hensyn til faglighed og netværk. Forløbet har givet mig et skub til at komme videre med min bibeskæftigelse og flere redskaber til at føre min drøm ud i livet.
Det største udbytte har været en radikal ændring af min tankegang omkring markedsføring og kunder. Dette har allerede haft en positiv effekt på min virksomhed.
Det har været fantastisk energifuldt at deltage på IVÆRKSÆTTERPAKKEN sammen med 15 andre personer, der har den samme drøm som mig – at starte min egen virksomhed. Jeg har gennemgået en modningsproces undervejs, og det har givet mig et grundlag for at turde tro på min ide.
Jeg blev overrasket over, i hvor høj grad jeg selv kan påvirke, hvem mine kunder skal være, og fik øjnene op for, at kunder er forskellige og skal behandles forskelligt.
Jeg er i dag fast besluttet på, at jeg ikke vil konkurrere på pris, men i stedet på kvalitet og professionelt håndværk, og desuden er det en frihed, at jeg selv kan bestemme og sætte standarden. Jeg har erkendt, at jeg vil befinde mig i en kontinuerlig proces, hvor der hele tiden vil dukke nye ideer op, der skal tages stilling til lige meget, hvor meget jeg får lukket og afsluttet. Herligt at det, jeg brænder for, er blevet min levevej.
Da jeg så brochuren til IVÆRKSÆTTERPAKKEN i foråret 2011, var jeg ikke i tvivl om, at det var det, jeg havde brug for, for at komme videre.
Jeg har haft en drøm om at blive ”herre i eget hus en dag”, men jeg har syntes jeg har manglet noget på det ledelsesmæssige plan, da jeg har en praktisk uddannelse som tømrer.
I stedet for min egen virksomhed har jeg fået job som afdelingsleder, og jeg føler mig meget mere rustet til at starte i dette job efter jeg har gennemført både modul 1 og modul 2 på IVÆRKSÆTTERPAKKEN. Jeg har lært en masse om kundesegmentering, kundeforståelse og økonomi – plus en hel masse andre ting, som jeg vil få stor gavn af i fremtiden.
IVÆRKSÆTTERPAKKEN hjalp mig til at få mit nye job.
Jeg har aldrig før i min uddannelsestid været på et kursus, der på en og samme tid formår at kombinere målrettet viden, mange praktiske øvelser og reel brugbar daglig feedback, på en så effektiv og alligevel hyggelig og inspirerende måde, som kurset IVÆRKSÆTTERPAKKEN gør.
Ja, kurset kræver absolut engagement og aktiv deltagelse. Omvendt er outputtet p.g.a. af synergieffekten i netværket mange gange større end den mængde energi hvert enkelt deltager selv kommer med.
Skal man starte egen virksomhed i dag, er det i mine øjne ikke et spørgsmål om, hvorvidt man skal deltage på dette kursus eller ej, men udelukkende et spørgsmål om hvor længe man ønsker at spilde sin tid i “forvirringstågen”, inden man melder sig til kurset og dermed får sat en brugbar handlingsplan på sin drøm.
Iværksætterkurset blev et vendepunkt i mit liv! Jeg har gennemført mange kurser i tidens løb, af kortere og længere varighed, og jeg havde vel en vis forventning til, hvordan Iværksætterkurset ville forløbe. Jeg blev hurtigt klogere!
Allerede første dag blev jeg mødt af en flok engagerede og entusiastiske mødedeltagere, og ligeså kursusledere! Jeg kunne virkelig mærke at alle virkelig ville dette, og sådan har det været på hver eneste kursusdag. Det var bare så skønt at mærke, at jeg glædede mig hver dag til at komme på kursus.
Vi har været igennem et omfattende pensum på kort tid, og også fået udleveret en masse materiale. Men intet er glemt!
Der er simpelthen givet en detaljeret opskrift på, hvordan man starter virksomhed op, – og med succes!
Jeg har ikke længere mulighed for at vende om, jeg er i fuld gang med at starte min egen virksomhed!
Det er et rigtigt godt initiativ, at dette iværksætterkursus er kommet på benene.
Der er direkte fokus på hver enkelt deltagers iværksætteridé, så man bliver virkelig udfordret i, selv at finde frem til, om det nu også er en god ide at starte selvstændig virksomhed og i den grad hvordan. Super!
Kurset er intensivt med meget læsestof, og der skal hænges i for ikke at komme bagud.
Jeg var lidt skeptisk, da jeg tilmeldte mig Salgstræningsforløbet, for jeg havde ingen intentioner om at blive en Karl-Smart sælger. Denne skepsis var helt ubegrundet – jeg har fået mange forskellige salgsværktøjer og et stort indblik i vigtigheden af at kende min kunde.
Samtidig fik jeg i mentorforløbet sparring fra to veletablerede businessfolk, og sammen med den afsluttende seance med præsentation foran et erhvervspanel, fik jeg alle tiders mulighed for at få vurderet virksomhedens og mine styrker samt svagheder.
Denne individuelle feedback har givet mig troen på, at jeg vil lykkes som selvstændig, og jeg kan derfor varmt anbefale andre at deltage på IVÆRKSÆTTERPAKKEN
Efter at have brugt 6 uger på iværksætterpakken, føler jeg mig nu meget bedre rustet til at starte op som selvstændig. Jeg er meget tilfreds med mit valg af kursus. Fagligheden blandt underviserne var højere, end jeg overhovedet havde turdet håbe på og der var styr på programmet og hver eneste dag igennem forløbet. Alt var planlagt og der var en meget seriøs tilgang til tingene.
Jeg føler, at jeg har fået svar på mange af mine spørgsmål. Jeg har nu en meget konkret plan for, hvordan jeg vil nå mit fremtidige mål, om at starte op som selvstændig, og jeg er gennem iværksætterpakkens 6 ugers forløb blevet helt afklaret med, at det VIRKELIG ER DET HER JEG VIL.
Jeg kan varmt anbefale Iværksætterpakken, til alle der går med overvejelserne om hvorvidt de vil være selvstændige eller ej – og til alle der allerede har besluttet sig, men som ikke helt ved hvordan de skal gribe det an.
IVÆRKSÆTTERPAKKEN, og det netværk som følger med, har givet mig ballasten til at gå fra selvstændig bibeskæftigelse og til på fuld tid at drive min virksomhed.
Jeg arbejder nu i langt højere grad målrettet og effektivt. Min nye viden kan jeg omsætte til virkelighed ikke bare i virksomheden, men også på det personlige plan er horisonten udvidet.
Overvejer du som ledig at benytte dig af et 6-ugers selvvalgt kursus, samt tænker på at starte egen virksomhed, vil jeg varmt anbefale ”Iværksætterpakken”.
Først og fremmest møder du folk ligesom dig selv, folk som brænder for det de gør, og som giver dig endnu mere lyst til at være iværksætter.
Du får rigtig megen sparring fra undervisere og dine medstuderende, samt får skrevet en forretningsplan, som du evt. skal bruge ifm. finansiering af virksomheden.
Ikke desto mindre er kurset en øjenåbner, og selvom man tror, at ens kommende virksomhed er gennemtænkt, finder man ud af at der er mange områder som man ikke var klar over inden kurset.
Kurset giver indblik i hvad det vil sige at være iværksætter, samt vejledning omkring økonomi, salg og markedsføring.
Alt i alt, som kommende iværksætter har du ikke råd til at lade være med deltage i dette kursus…
Nu er enden mere eller mindre nået på IVÆRKSÆTTERPAKKEN for mit vedkommende. Jeg ser tilbage på 6 MEGET intense uger, hvor afklaringen af hvorvidt jeg skulle starte som selvstændig eller ej har fået et gevaldigt boost….. Jeg er HELT afklaret med, at det er NU!!!!!
IVÆRKSÆTTERPAKKEN har givet et RIGTIGT godt fagligt fundament for at kunne starte egen virksomhed, herunder indsigt i de økonomiske aspekter, de juridiske aspekter, de salgsmæssige aspekter, samt hvorledes man IHVERTFALD ikke skal gribe det an, hvis man vil have succes som selvstændig.
Kurset har været præget af en RIGTIG høj faglighed, og hvor vi som deltager, hver især er blevet udfordret. Der er blevet stillet skarpt på den enkeltes virksomhed/idé, og der har været tid til at arbejde med forretningsudviklingen.
Det er min personlige holdning, at vi som kursister på holdet sidder tilbage med en RIGTIG stor faglig viden, som kan danne rigtig godt grundlag for at starte en virksomhed, som vil lykkes.
Tanken om, at have min egen virksomhed, har altid tiltalt mig. Jeg følte mig bare ikke godt nok rustet, til at tage springet. Da jeg fik muligheden for, at deltage på IVÆRKSÆTTERPAKKEN, slog jeg til med det samme, og det gjorde udslaget.
Det praktiske arbejde med bogen »Iværksætteri i praksis« gav mig det overblik, jeg havde brug for.
Sparringen med de andre deltagere var uvurderlig. Kombinationen af, at arbejde med teorien på mine egene ideer og modtage feedback fra de øvrige deltagere, flyttede mig fra ”bare” at have ideer tl pludselig at have velovervejede beslutninger.
Det var dét, jeg havde brug for.
IVÆRKSÆTTERPAKKEN gjorde, at jeg turde tage springet. Før var jeg meget usikker på, hvordan jeg skulle lægge budgetter og lave regnskaber. Det ved jeg nu.
Jeg lærte også at lave en god forretningsplan, som banken skulle granske, før de ville låne mig penge til projektet.
Jeg har haft omsætning fra dag et, da jeg i løbet af uddannelsen havde fået kontakt til kunder, der efterspurgte mit arbejde – det er fantastisk.
At være deltager på Iværksætterpakken del 2. har været så fantastisk godt for mig i alle henseender. Faktisk er jeg træt af, at kurset allerede er slut. På de hurtige 6 uger fik jeg lyst til at lære endnu mere om salg og salgsstrategi, selvom kurset stoppede med eksamen. For mig har der åbnet sig en helt ny verden af salgsteorier, salgsredskaber, aha oplevelser og udfordringer.
Undervisningen blev serveret af en særdeles engageret, positiv, opmuntrende og rummelig underviser med god relations kompetence og stærk faglighed. Altid velforberedt og med god humor. En fornøjelse.
Det allerbedste er dog, at jeg kan bruge min nye viden direkte i min virksomhed. Jeg har fået et overblik over økonomien, er bedre til at planlægge kvalificeret og retningsbestemme mine næste skridt. Jeg er helt klart blevet en mere professionel iværksætter. At være dét frisætter energi, skaber optimisme og mindre bekymring, fordi jeg nu ved, hvilke ”håndtag” der skal justeres på, hvis en ”kæde” hopper af.
Jeg styrer ikke længere i blinde eller på pludselige indskydelser. Jeg har fået redskaber til at gøre mit fundament endnu mere realistisk og stabilt og så er det jo bare derud af over stepperne. Og det gør jeg så ☺
6 ugers forrygende rutschebanetur, som til tider gav sug i maven. Inspirerede at være sammen med de andre kursister, som har den sammen drøm og de samme betænkeligheder som jeg. Det har været en meget spændende og udviklende proces som virkelig har givet mere mod, energi og ikke mindst lyst til at tage springet ud i den store verden som selvstændig.
Undervisningen på IVÆRKSÆTTERPAKKEN er “The top of the pop”, som formår at lære fra sig på en meget professionel og humoristisk måde.
Herligt at være blandt så mange som tror på ens ide. Jeg kom med en ide om at starte en børnetøjsbutik fyldt med oplevelser og fik lavet en god forretningsplan, som jeg nu har helt andre planer med. Efter en tur i “Erhvervspanelet” fik jeg nemlig endnu en ide. Det er det skønne ved at have drømme og ideer – der er ingen begrænsninger.
Godt råd: Start aldrig op som selvstændig uden en forretningsplan.
Et fantastisk kursus, der virkelig skubber ens drømme fra blot at være drømme til at blive virkelighed.
Det er hårdt arbejde, mange input, frustrationer, dejligt samvær, ny lærdom, masser af sparring og gode råd og ikke mindst et godt grin.
Jeg føler mig nu klar til at begynde min tilværelse som iværksætter.
Da jeg i starten gik og tumlede med ideen om at blive selvstændig, spurgte jeg ofte mig selv: Kan jeg mon finde ud af at få startet min virksomhed op? Der er så mange uafklarede spørgsmål at tage stilling til – det virker meget overvældende!
Så blev jeg præsenteret for IVÆRKSÆTTERPAKKEN og kunne straks se, at det var kurset, der kunne hjælpe mig. Her har jeg været rundt omkring de punkter, en nystartet har behov for.
Alle de spørgsmål, der fyldte så meget for mig, blev udpenslet og gennemgået, så det ikke længere virkede så uoverskueligt. Jeg blev klædt på step by step. Det har betydet, at jeg fik ro og ballast til at tro på mig selv, og jeg endte med at vove mig ud i det med en viden om, at min virksomhed vil ændre sig undervejs. Mit råd til andre er: ”Du skal kun gøre det, hvis du er indstillet på benhårdt arbejde og har opbakning hjemmefra”. Det er spændende, udfordrende og jeg har gjort det og har ikke én eneste gang fortrudt det.
Eurofori, brugbart, hårdt arbejde, fokusering og udfordrende.
Jeg oplever, at jeg har været på mit livs rejse. Den har styrket min lyst til at starte min Clinique. Undervejs i forløbet har jeg fået redskaber og indsigter, der har betydet, at mit forretningsgrundlag i dag er et andet end den ide, jeg kom med, da jeg startede på uddannelsen – jeg satser i dag på Wellness massage i mine eksklusive rammer i Odder. Det at andre tror på en, har givet mig en ballast og selvtillid, der gør, at jeg VIL lykkedes.
Jeg har fået gjort drømmen til virkelighed, og jeg er langt bedre rustet, end hvis jeg bare var gået direkte i gang uden det grundlag, jeg har i dag.
Alle, der vil være selvstændige, burde have mulighed for at følge ”IVÆRKSÆTTERPAKKEN”.
Forløbet på Iværksætterpakken, har været en fantastisk oplevelse!
Både på et personligt plan og rent fagligt, har det virkeligt gjort mig kampklar til at springe ud, som selvstændig.
Jeg har været på både modul 1 (iværksætteri og innovation) og modul 2 (salgsteknik). Den sparring man har med hinanden – og den synergieffekt man oplever er ubeskrivelig og skal opleves!
Uanset om jeg kommer til at bide mig fast på markedet eller ej, så kan ingen tage lærdommen og oplevelsen fra mig. Iværksætterpakken – er en oplevelses-pakke fuld af overraskelser.
Og tak til de dygtige undervisere, for at dele ud af deres viden og erfaringer
Iværksætterpakken har for mig betydet, at jeg er blevet tvunget til konkret at tænke over og formulere, hvad det er, jeg gerne vil med min ide. Fra at gå med en masse tanker og ideer i hovedet hjælper IVÆRKSÆTTERPAKKEN med at få tankerne og ideerne skrevet ned.
Det at kunne diskutere sin ide med andre iværksættere skaber en god dynamik og giver rig mulighed for videreudvikling, og feedback.
Derudover har de professionelle, som er tilknyttet IVÆRKSÆTTERPAKKEN været meget kompetente, engagerede og dygtige til at videregive deres viden og komme med konkret feedback til netop min ide.